6. november 2013

At række ud i ingenting


At turde strække sine arme, hænder, fingre ud, ud, ud i mørket, ud i intetheden. At håbe nogen griber fat,  klemmer til og aldrig giver slip. At håbe ens fingre fanger den reneste, pureste lykke. At lyset dukker op i mørket, og at ens hænder er de heldige vindere, der får lov at tage det med hjem. At turde ligge frygten bag sig, frygten for at der ikke er noget. At forsøge at glemme tvivlen om hvorvidt lys overhovedet eksisterer.

20. september 2013

Jeg er træt, og jeg kan ikke sove

Væk mig når det hele er ovre. Væk mig når jeg kan kende mig selv igen. Væk mig når det hele er  nemmere. Væk mig når tankerne er lidt færre og væk mig, når smilene engang er lidt flere. Væk mig når jeg ikke længere er min egen skygge. Væk mig når jeg ikke længere er tordenskyen, der dækker for min egen sol. Væk mig når jeg kan igen. Væk mig når jeg ikke længere er så træt. Væk mig når jeg engang kan være i mig selv igen. Væk mig der, væk mig endelig. Men indtil da: Lad mig sove. Lad mig hvile. Lad mig tabe mig selv, bare et sekund.